Vi støtter arbejdet for en verden uden sclerose!

Det nytter, at vi støtter – og vi håber, at du vil være med.

5% af Dotvah’s overskud går til Scleroseforeningen. På den måde er alle vores kunder med til at støtte arbejdet for en verden uden sclerose.

Vi ønsker at støtte forskningen i sclerose så meget som muligt, så vores støtte vil stige i takt med udviklingen af Dotah.dk. Vores mål er, at vi i år 2021 kan støtte foreningen med 20% af overskuddet. Vi har begge fået en sclerose diagnose, og vi vil derfor, med dette koncept, give lidt igen for al den hjælp, vi får og har fået gennem årene. Vi håber og tror på, at vores støttepenge kan være med til, at forskerne kan finde en mirakuløs kur, som kan give sclerosen én over nakken og gøre livet nemmere for de mange hundrede tusinder mennesker som har Sclerose. I mellemtiden håber vi, at vores støttepenge skal være med til gøre livet lidt nemmere for os og alle vores med-patienter i en svær tid.

Vi har valgt Scleroseforeningen, fordi 90% af vores støtte til dem går til forskning og hjælp til mennesker med sclerose. Scleroseforeningen hjælper til med, at ingen med sclerose skal stå alene med sygdommen. Der findes i dag ingen medicin, som kan helbrede sclerose. Derfor støtter foreningen op om forskning og støtte til de mennesker, der i dag lever med sygdommen.

Læs mere om baggrunden for Dotvah her.

Vi støtter Scleroseforeningen